×
Fejlmeddelelse
Notice: Undefined variable: slogan i
include() (linje
40 af
/var/www/subsites.ballerup.dk/public_html/profiles/os2sub/themes/custom/bellcom_alternative/templates/page.tpl.php).
Fritidscenter Rugvænget ligger på Rugvænget skole i kælderen under kontoret, og er for klassetrin 5 og op til 14 år. Én aften om ugen fungerer Rugvænget også som en slags Juniorklub, som er åben for de ældre medlemmer mellem 12-14 år.
I Rugvænget har vi både et computerrum og et alrum med billard, bordtennis, PlayStation og brætspil.
Vi har også et kreativt værksted, hvor man også kan mødes for at se film eller bare hænge ud og hygge sig med de andre.
Derudover benytter vi også svømmehallen og hallen på skolen i det omfang, muligheden er der.
Vi tilbyder jævnligt ture og kolonier ud af huset for og i fællesskab med hele klub Syd.
Vi laver løbende et program og en aktivitetskalender, som man kan finde som information på Aula og i klubben.
Der er hver dag et tilbud om eftermiddagsmad og der tilbydes varm mad mindst én gang ugentligt.
Vi har en kostpolitik, hvor vi tilstræber sund mad. Slik og sodavand er derfor ikke en del af vores dagligdag, men kan forekomme ved kolonier og særlige arrangementer.
Der er altid mulighed for at aftale et besøg/rundvisning hos os. Både børn, unge og forældre er altid velkomne til at komme forbi til en snak om vores tilbud og det pædagogiske arbejde, vi laver.
Du finder vores kontaktinformationer i kontaktboksen.
Vi arbejder ud fra Ballerups kvalitetspejlemærker:
- Det skal være sjovt at gå i klub
- Fællesskaber
- Medlemsindflydelse
- Forebyggelse
- Uddannelse
- Børn og unge med særlige behov
- Tværfaglighed
- Lokalområdet
Klub Syds Juniorklub/ungdomsklub holder åbent én aften om ugen i afd. Rugvænget og to aftener i afd. Grantoften.
Brug af computer og telefon
Medlemmerne kan booke sig ind til én computertid pr. dag på 45 min.
Vi anbefaler at børn og unge har deres egen telefon, så man som forældre kan komme i kontakt med sit barn.
Øvrige politiker kan ses under Klub Syds generelle politikker.
Klubpædagoger i skolen
I visse perioder støtter vi op med USU, Understøttende Undervisning, på mellem- og udskolingsklassetrinnene.
Som noget særligt for Rugvænget holder vi klubbens lokaler åbent i spisefrikvarteret for de større klasser.