Kontraktforhold ved ridehold

Fire medlemmer rider afsted på tur på deres heste.

Dato 6. september 2022
 
Det er vigtigt, at både forældre og medlemmer læser nedenstående kontraktpunkter, så alle ved hvad det indebærer, at være på ridehold på Rosendal.

Venteliste

Til at starte med kommer man på en rideventeliste, og det er typisk her, I vil få ridekontrakten med hjem. Her står man til at komme på et ridehold fast.

Det vil være sådan, at hvis der på nogle af holdene er afbud pga. sygdom eller andet, vil man kunne ride med en enkelt gang.

Det er vigtigt, når man står på rideventelisten, at man kommer og hjælper til med hestene. Både for at lære hestene og rutinerne at kende, men også for at vise, at man gerne vil på ridehold.

 

Når man er på holdet

Når man kommer på ridehold, rider man en gang om ugen sammen med 2-4 andre.

Det er gratis at ride på Rosendal, men det forventes at man hjælper til med det daglige omkring hestene, såsom at muge ud, strigle, fodre og ordne udstyr.

Vi ligger meget mere fokus på hyggen omkring hesten, end at medlemmerne bliver mestre i at ride.

I ridetimerne vil der blive undervist i alle basale ting; der vil blive leget med hesten, og lavet forskellige øvelser der styrker ens kropslige og ridemæssige kunnen.

Der vil altid være en medarbejder til stede, når der rides.

 

Er du forhindret? 

Hvis man en dag bliver forhindret i at komme til ridning, skal man sende en sms til Josefine på 2999 3675, for så er der en anden hesteinteresseret, der kan få lov til at ride.

 

Sikkerhed

Hesten er et levende væsen, der reagerer på sine omgivelser. Det vil sige, at en hest kan blive forskrækket og hoppe til siden, blive sur hvis noget gør ondt, eller følge sine instinkter som flugt.

Vi har øget fokus på børnenes sikkerhed. Derfor er det et krav til alle børn, at der altid rides med ridehjelm og sikkerhedsvest. Hvis der rides med sadel med stigbøjler, skal man yderligere have ridestøvler med hæl på.

Der kan lånes både hjelm, sikkerhedsvest og ridestøvler på Rosendal. 
 
Selvom alle forholdsregler bliver taget, kan der ske uheld. Det skal I som forældre/værge være opmærksom på.

 

KONTAKT BYGGELEGEPLADSEN ROSENDAL

Håbetsvej 9
2750 Ballerup
Telefon: 4477 32 69
Mail: bl-Rosendal@balk.dk

Pædagogisk leder:
Miguel Brøndal E. Nielsen
Mail: mig3@balk.dk
Telefon: 2069 1323

Ansvarlig for hestepasning
Josefine
Sms-telefon: 2999 3675

Åbningstider

Mandag 13.30-17.30
Tirsdag 13.30-17.30
Onsdag 13.30-17.30
Torsdag 13.30-20.00
Fredag 13.30-17.00

Vi tilpasser løbende vores åbningstider med skiftende ringetider skoleåret igennem.

Udgangspunktet er, at vi har åbent når børnene har fri fra skole.

På skolefridage og i ferier har vi åbent i tidsrummet 10.00 – 17.00

Bemærk! Ved arrangementer og ture er der ændret åbningstid, som vil fremgå, når man tilmelder sig. Ture og arrangementer bliver ofte slået op fysisk i klubben og på Aula.
 

Find de andre klubafdelinger i Klub Nord her.