×

Fejlmeddelelse

Notice: Undefined variable: slogan i include() (linje 40 af /var/www/subsites.ballerup.dk/public_html/profiles/os2sub/themes/custom/bellcom_alternative/templates/page.tpl.php).

Kontraktforhold for ejere af kaniner, rotter og marsvin på Rosendal

Tre kaniner ligger helt tæt i deres bur

Dato 24. oktober 2022

Det er vigtigt, at både forældre og medlemmer læser nedenstående kontraktpunkter, så alle ved hvad det indebærer, at holde kanin, rotte eller marsvin på Rosendal. Find og download kontrakten nedenfor, så du kan aflevere den til klubben i underskrevet format.

 

Hold god pleje og hygiejne i dit dyrs bur

  • Hygiejnen i buret og plejen af dyret skal til enhver tid være på et højt niveau.
  • Du skal dagligt fodre dit dyr, give det frisk vand og hø, og sørge for at buret er rent og pænt. Buret rengøres mindst to gange om ugen. 
  • Hvert bur er beregnet til to kaniner, fordi kaniner har godt af at have en ven. Det er derfor en god ide, at børnene finder en ”burmakker”. Hvis de ikke kan finde en selv, så spørg dyrepersonalet.
  • Som ejer er du forpligtet til at anskaffe dig en mad- og vandskål (som skal købes på Rosendal). Plus en skål som kan anvendes til grønt/guf eller bruges til vand ved evt. isvinter. Desuden ser vi gerne, at du anskaffer dig en høhæk.
  • Du skal sørge for at få klippet dit dyrs negle / tænder, når det er nødvendigt
  • Dit dyr er et levende væsen og har derfor krav på daglig motion, kærlighed og samvær. Kan dette ikke overholdes dagligt, SKAL du have en anden passer, i den tid du er fraværende.
 

Vi hjælper hinanden med pasning og pleje ifm. fravær

  • For os er et godt kammeratskab i kaningården ensbetydende med, at du træder til og hjælper, hvis dine venner af en eller anden grund har behov for det.
  • Til tider er du som ejer forpligtet til, når det er nødvendigt og når de voksne beder dig pænt om det, at deltage i fællesarbejde.
  • I forpligter jer som familie til én til to gange om året at fodre alle dyrene i kaningården. Der kan blive tale om en weekend eller nogle af helligdagene.
  • Ved ferie eller sygdom bedes du/I kontakte personalet i dyreområdet eller sørge for pasning og pleje.

 

Regler for hanner, hunner og unger?

  • På grund af dårlige erfaringer og adskillige uønskede fødsler/parringer har vi besluttet os for at sige nej til hanner uanset race, med mindre dyret er kastreret.
  • Hvis du ønsker, at dit dyr skal have unger, bedes du aftale det med dyrepersonalet.
  • Når / hvis dit dyr får unger, er det dig og dine forældre, som er forpligtiget til at finde dem et nyt hjem. Vi yder gerne hjælp, hvis vi er i stand til det.
  • Ungerne kan blive på Rosendal indtil de er 8 uger gamle.
  • Det er tilladt at have to kaniner, hvis den ene er en unge født på Rosendal. Det skal enten være en hun eller en kastreret han. Det kræver dog, at vi har ledige bure.
     

Hvis dit dyr bliver ramt af sygdom

  • Marsvin og især kaniner er i stand til at leve i adskillige år
  • I tilfælde af sygdom eller tilskadekomst betaler ejer / familie dyrlægeregningen. Med mindre Rosendal bærer skylden.
  • Hvis du / I mister interessen for dyret, er det dit/jeres ansvar at finde et nyt bosted til dyret.
  • Den dag vi fornemmer manglende lyst/interesse for dyret/ejerskabet forbeholder vi os, som dyrenes advokater, retten til at ”bortvise” dit dyr fra området. Hermed afsluttes samarbejdet og kontrakten opsiges.

OBS: Hvis man selv har købt sin kanin/rotte/marsvin, skal man tage den med sig, når man stopper på Rosendal.

Kontrakt, kontingent og eget dyr

Kontingentet er for øjeblikket sat til 70 kr. pr. måned. Prisen kan blive ændret i fremtiden, men i så fald vil man få besked.

Tryk her for at se, downloade og printe kontraktforholdene for at holde kanin, marsvin eller rotter på Byggelegepladsen Rosendal.

 

Kontakt Byggelegepladsen Rosendal

Håbetsvej 9
2750 Ballerup
Telefon: 2069 1317
Mail: bl-Rosendal@balk.dk

Konstitueret pædagogisk leder:
Miguel Brøndal E. Nielsen
Mail: mig3@balk.dk
Telefon: 2069 1323

Åbningstider

Mandag 12.45-17.30
Tirsdag 13.30-17.30
Onsdag 12.45-17.30
Torsdag 13.30-20.00
Fredag 12.45-17.00

 

Vi tilpasser løbende vores åbningstider med skiftende ringetider skoleåret igennem.

Udgangspunktet er, at vi har åbent når børnene har fri fra skole.

På skolefridage og i ferier har vi åbent i tidsrummet 10.00 – 17.00

Bemærk! Ved arrangementer og ture er der ændret åbningstid, som vil fremgå, når man tilmelder sig. Ture og arrangementer bliver ofte slået op fysisk i klubben og på Aula.
 

Find de andre klubafdelinger i Klub Nord her.​​​​​​