Fokus på Digital Dannelse

Fokus på Digital Dannelse

I en verden med øget digital tilstedeværelse og stigende krav til digitale kompetencer, ser vi det som en vigtig og naturlig del af det pædagogiske arbejde med børn & unge, at have et stort fokus på den digitale dannelse.. 

I takt med at den ekstremt store og omfattende digitale verden åbnes op for vores medlemmer, sættes der også nogle tilsvarende større krav til at kunne agere og færdes sikkert og trygt på alle former for digitale platforme. 

Vores mål er, at børn & unge i klubben vil møde det digitale univers i trygge rammer, og samtidig opøve de nødvendige digitale kompetencer, mestring og styrke til at kunne håndtere alle former for fremtidige udfordringer, som de digitale medier stiller til dem.